Valgte Christian fra Kjeldskov & Co, som var det bedste og sikre valg for os
Et par i vores vennekreds skulle til at sælge deres hus, da de ville bygge et helt nyt. Vi fik en ide om at vi skulle købe deres hus, da det passer meget ind i det vi ønsker, hvis vi skulle flytte, og den ide blev meget hurtigt til virkelighed. Vi fik 4 forskellige mæglere ud for at vurdere vores hus, og Kjeldskov & Co var en af dem. Vi kendte mæglerkæden fra dengang vi selv ledte efter vores første hus, og havde kun gode erfaringer med dem. Både hvad angår kvalitet, professionel holdning, men også den type hus som faldt i vores smag. Derfor valgte vi at gå med Kjeldskov & Co, da Christian klart bekræftede os i, at de stadig var en mægler som vi kunne lide, og vi følte han kunne løfte vores salg som vi ønskede. Han gik straks i gang, og fik ordnet alt, fra fotograf til andet, og hele vejen igennem var han synlig og engageret overfor det produkt, der skulle vises frem. Alt skulle harmonere med vores ønsker, men også henvende sig til mulige købere på markedet. Vores handel var betinget af vi både fik lavet aftale med det hus vi skulle købe. Christian fik hurtigt sat alt i værk og inden det gik online, var der allerede fremvisning mellem alle mæglerne i Kjeldskov, for at de komme med inputs og se om de havde noget i deres kartotek. Det synes vi var yderst professionelt. Allerede med det samme var der fremvisninger, og der gik ikke længe før der var reel interesse på huset. Christian fik lavet købsaftale på vores hus, og samtidig også fik solgt vores købers hus hurtigt. Alt i alt et forløb hvor vi har følt os i trygge hænder, og Kjeldskov holdte hvad de lovede.
Stor tak til Christian og Kjeldskov & Co, som vi med glæde kan anbefale til andre.
Weronika & Morten Saxentoff vedr. salget af:
Munkeageren 2, 4600 Køge